Archive for the ‘jul’ Category

december 12th, 2011
Kommentarer lukket til Hvor stammer julenisserne fra?

Hvor stammer julenisserne fra?

Man kan ikke forestille sig en jul uden de danske julenisser. Men julenissen har faktisk ikke altid været en rund og hyggelig lille fyr. Det blev nissen først i 1836, da maleren Constantin Hansen portrætterede den julenisse vi kender i dag. Julenissernes introduktion ind i den danske kultur fandt sted i vinteren 1836 under en fest hos maleren Constantin Hansen i hans lejlighed. Blandt gæsterne var Vilhelm Marstrand, Bertel Thorvaldsen og Bindesbøll. Værten Constantin Hansen havde lavet en udsmykning med papirklip som forestillede nisser i forskellige situationer. Nisser, der dansede om julegrøden, sloges med katten og nisser, der drog over Ponte Molle med julegaver for at holde jul i Rom. Det var startskuddet til de rare men drillesyge danske julenisser, som vi kender i dag.

Nisser har tit briller på, da deres syn bliver ringere efterhånden som de ældes. Mange nisser kan blive rigtigt gamle. Nogle nisser som dyrker meget sport eller er forfængelige vælger at bruge linser tættest på øjet i stedet for briller.

juni 21st, 2011
Kommentarer lukket til Julebøger

Julebøger

Der findes mange gode gamle og nye julebøger.

Nogle af de ældste danske julebøger er f.eks. “Den Store Bastian” (på dansk i 1847) og “Peters Jul” (fra 1866). Når man kalder “Den Store Bastin” for en julebog skyldes det, at bogen faktisk oprindeligt var en tysk læges hjemmelavede julegave til sin lille søn.

Nikolajs store blækhus
Da Heinrich Hoffman, der var læge på et sindssygehospital i Frankfurt, ikke kunne finde en god gave til sin lille dreng i 1844, købte han i stedet et kladdehæfte og skrev/tegnede de kendte beretninger. Da hans venner efterhånden så værket, så overtalte de ham til at lade det udgive.
En af de mest kendte historier begynder på dansk med “På Vesterbro en neger gik”, og herefter følger beretningen om de tre knægte, der driller den sorte dreng med hans hudfarve. Så bliver den store Bastian vred og dypper dem i sit blækhus. I den tyske version er det “Der grosse Nikolas” – altså Sankt Nikolaj, julemandens stamfar, der gør en ende på drillerierne.

Har du styr på a-kasse regler – nogle akasser har rabatter på bøger

Peters Jul
I 1866 udgives “Peters Jul” for første gang, skrevet/tegnet af brd. Krohn og Otto Haslund. Her beskrives den nærmest idelle borgerlige juletræsjul, og vi møder den første danske julemandslignende figur: “Den Gamle Jul”. Han bringer hverken julegaver eller træ, men selveste juleglæden og julestemningen, som breder sig der hvor han har tændt familiens juletræ med et lille lys, som han bærer i hatten. Det gør han naturligvis kun dér, hvor der er artige børn.

Julemandens bog
I Louis Moes’ “Julemandens Bog” fra 1898 møder vi for første gang – på dansk – historien om en person, der kaldes Julemanden, som bor højt mod Nord og som som hver jul kommer med gaver til de artige børn. Moes Julemand fik i øvrigt hjælp til gaveudbringningen af såvel Julenissen som Juleenglen, og kørte på en slags slæde, forspændt med kun en enkelt rén.

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til Hvid jul

Hvid jul

Ifølge Dansk Meterologisk institut’s definition af en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af landet er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen.

Det er også et krav, at snedybden er mere end 0,5 cm. Det er fint nok, at sneen er faldet flere dage tidligere, bare sneen er der om eftermiddagen den 24. december.

Med DMI’s definition på en hvid jul har der faktisk kun været i alt ni gange hvid jul siden 1900 i Danmark, og det bevirker, at der statistisk går i gennemsnit 12 år imellem en hvid jul. De ni år med landsdækkende hvid jul var:

Julen 1915 – snefaktor 4
Julen 1923 – snefaktor 2
Julen 1938 – snefaktor 3
Julen 1956 – snefaktor 1
Julen 1969 – snefaktor 2
Julen 1981 – snefaktor 5
Julen 1995 – snefaktor 2
Julen 2009 – snefaktor 3
Julen 2010 – snefaktor 4

I 1915, 1923 og i 1981 faldt der sne over store dele af Danmark på selve juleaften, endda som snestorm i 1915 og 1923.

Chancen for en landsdækkende hvid jul i Danmark er derfor faktisk kun 8 % i gennemsnit. Men det er da klart at foretrække med en rigtig landsdækkende hvid jul.

Hvis du mangler hurtigt brebånd for at komme igennem julens sene nattetimer med computerspil og tv-streaming, så kan du med fordel tjekke de aktuelle tilbud på fibernet

maj 17th, 2011
Kommentarer lukket til Julegaver

Julegaver

Det er en god idé at være hurtigt ude med at købe julegaver. Faktisk bør man så vidt muligt allerede købe dem i sommerperioden eller efteråret. Det er billigere og forretningerne er ikke proppet med julepaniske kunder, som driver priserne og stress-faktoren op.

Vær proaktiv og reager på de gode idéer du får til julegaver uanset hvornår på året du får dem. Så bliver det legende let at købe alle julegaverne og du kan nyde julen til fulde. Hvis du ikke kan nå at købe julegaven når du får idéen så skriv den ned.

Julegaver behøver ikke at være dyre, det er nemlig tanken der tæller. Den der modtager gaven bliver rørt hvis den er personlig og du har tænkt over julegaven til netop den person.

Hvis du mangler rabatkoder til julegaverne, så besøg Gespar.dk

maj 17th, 2011
Kommentarer lukket til Julemanden

Julemanden

Julemanden uddeler gaver til de artige børn når det bliver juleaften. Julemanden har i de andre lande et andet navn f.eks. Santa Claus (USA), Father Christmas (England), Jultomten (Sverige) og Julenissen (Norge), Babbo Natale (Italien) og Weihnachtsmann (Tyskland).

Julemanden er en stor og tyk mand med et langt hvidt skæg og en hjertelig latter. På juleaften tager julemanden af sted på sin slæde trukket af 9 rensdyr med Rudolf i spidsen. Fra sin kane deler julemanden gaver ud til de artige børn i verden.

På juleaften kravler julemanden ned igennem skorstenen for at lægge gaver under træet eller i julesokkerne. Når julemanden ikke har travlt på juleaften, så bor julemanden sammen med sine nisser og laver alt legetøjet, som skal deles ud. Der er ikke konsensus om, hvor julemanden faktisk bor.

Julemanden er delvist baseret på Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk biskop (nu en helgen), der var kendt for at dele gaver ud til de fattige.

Oprindeligt var han klædt i grønt, som det traditionelle juletræ og en af julens farver.

Julemandens adresse:
Mange danske børn skriver hvert år breve til julemanden, hvor de fortæller hvad de ønsker sig til jul. De fleste breve ender hos julemanden i Nuuk, hvor der arbejder mange frivillige, der sørger for at besvare de mange breve fra børnene på vegne af julemanden.
Skriv til julemanden på følgende adresse:

Julemanden
Box 1615
3900 Nuuk
Grønland

april 12th, 2011
Kommentarer lukket til Juledekorationer

Juledekorationer

Juledekorationer har en lang og stolt historie helt tilbage til de gamle julemarkeder i 1600-tallet. Dengang var det især selve julemaden, man brugte som juledekorationer dvs. sukkerstænger, honningkager og andet juleslik.

Senere blev mange andre juledekorationer udbredt at bruge. Nu blev det f.eks. populært at have juledekorationer som glanspapir, kulørt silkepapir eller juledekorationer, der kunne indeholde søde sager såsom nødder, kager og rosiner.

I dagens Danmark bruger vi alle mulige forskellige juledekorationer. Her er et udpluk:

Julelys
Det har været tradition helt tilbage i tiden og til i dag, at pynte juletræet med julelys på sin plads i stuen. Det kan spores tilbage til 1600-talllet. Julelysene på juletræet symboliserer liv og glæde i en ellers mørk vintertid.

Engle
Engle har været brugt helt tilbage til 1880’erne som juledekoration. Jule-engle forbindes traditionelt med den kristne kultur, men kendes også fra andre religioner f.eks. jødedommen, buddhismen, islam og hinduismen hvor englelignende væsner ofte bruges som sendebude.

Flettede hjerter
Flet-hjerter som juledekorationer er en dansk juletradition. En af de første, der tog flettede julehjerter til sig var H. C. Andersen, og det var endda før flettede julehjerter rigtigt var blevet tradition.

Glaskugler
Glaskugler og glasperler går også langt tilbage i tiden som juledekorationer. I dag bruges de store, blanke kugler af tynd plastik eller glas.

Glimmer og lametta
Lametta er navnet på de helt tynde kobberlignende tråde, der i dag mest laves af papir (men i gamle dage faktisk var lavet af kobber). Lametta lægges på træet som juledekorationer og skaber reflekser i grenene. Det kaldes også glimmer eller englehår.

Andre eksempler på juledekorationer er guirlander, glansbilleder, julespil og mussetrapper.

april 12th, 2011
Kommentarer lukket til Julebilleder

Julebilleder

Julebilleder bruges ofte på brevpapir, julekort, som hilsner i mails, som pynt eller til selve til- og frakort på julegaver.

Du kan finde masser af gratis julebilleder på nettet eller købe julemotiver i boghandler og stormagasiner op til julen.

Du kan i dag finde julebilleder i alle afskygninger. Julebillederne kan være små og enkle eller store og farverige. Julekort producenterne har mange designere ansat, der sender nye julebilleder på gaden hver eneste jul.

Nogle af de mest populære julebilleder rammer en gammeldags og nostalgisk tone med kælke, nisser og store tykke julemænd med rød-hvide frakker.

april 9th, 2011
Kommentarer lukket til Julenisserne.dk – Alt om julen

Julenisserne.dk – Alt om julen

Her har du en hyggelig og sjov juleside for hele familien. Julenisserne.dk er en af Danmarks mest populære julesider hvor du kan finde alt, hvad du skal bruge for at fejre danskernes foretrukne højtid. Har du brug for nye idéer til julegaver, gode julesange eller jule-opskrifter, så finder du det hele her!