Archive for the ‘Julesange’ Category

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til På loftet sidder nissen med sin julegrød

På loftet sidder nissen med sin julegrød

På loftet sidder nissen med sin julegrød

Musik: Otto Teich
Tekst: Margrethe Munthe

På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød det er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter.”
og de danser lystigt rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil i nu se at komme væk,
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kigger efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis i ikke holder op;
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og hopper et par gange,
og en, to, tre, så er de væk.

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til Jul, Det’ cool

Jul, Det’ cool

Jul, Det’ cool

Musik og tekst: MC Einar

Det skete i de dage i november engang
At de første kataloger satte hyggen igang

Det’ jul det’ cool det’ nu man hygger sig bedst
Det’ julebal i Nisseland, familiernes fest
Med fornøjet glimt i øjet trækker folk i vintertøjet
Til den årlige folkevandring op og ned af Strøget
Der bli’r handlet, pakket ind og der bli’r købt og solgt
Tøsne, snot i næsen det er pissekoldt
Det er vinter, man forventer vel lidt kulde og sne
Men det’ da klart at så’n en sag må komme bag på DSB
Intet vrøvl har de forsvoret, det’ de helt sikre på
Men ved den første rim på sporet går møllen i stå
Folk de tripper, skælder ud og ser på deres ure
Og sparker efter invalide ynkelige duer
Der er intet man kan gøre, de sure buschaufførere
Gør det svært at praktisere julehumør
“Gå så tilbage, for helvede!”, råber stodderen hæst
Men det’ jul det’ cool, det’ nu man hygger sig bedst

Det’ jul det’ cool, gran og lirekasser
Der er mænd der sælger juletræer på alle åbne pladser
Tolv bevægelige nisser og en sort mekanisk kat
I et vindue ud mod Strøget trækker flere tusinde watt
Kulørte gavepakker i kulørte juleposer
Selv i Bilka og Irma og i alle landets busser
Er der ægte julestemning og gratis brunekager
Der er hylder fyldt med hygge, der er hygge på lager
Og hos damerne i Illum kan man få det som man vil
“Kontant eller på konto, hr? Skal prisen dækkes til?”
De smiler og er flinke, mest for fruerne i minke
Og gi’r gode råd om alt fra sexet undertøj til sminke
Og vi andre fattigrøve vi kan gå i Dalle Valle
Der er damerne så flinke at de smiler pænt til alle
Der’ en masse tøj i kassen, der helt sikkert passer
Det’ jul det’ cool, gran og lirekasser

Det’ jul det’ cool, kig dig lidt omkring
Femten tusind mennesker i Magasin
De har våde lædersko, de har halstørklæder på
De har overfrakker, gavepakker, masser de skal nå
Men de hygger sig, selvfølgelig gør de det
Plasticstjerner, plasticgran og plasticsne
Sætter stemning i system og det’ så nemt og nul problem
Og køb blot julestuens julesæt med fire fine cremer
Eller sukkerkrukker, pyntedukker, pænt, mondænt og ganske smukt
Og søde sæt med proptrækker, glas og øloplukker
Fra en skjult højtalerinstallation
“Et barn er født i Bethlehem” i Hammondorgelversion
Vi’ traditionsbundne folk i traditionernes land
Så vi hygger os lisså’ fint vi kan
Og særligt uundværlige det’ er Magasin
Det’ jul det’ cool, kig dig lidt omkring

Jamen du godeste er det allerede jul
det’ cool, sikke tiden den går
Der er intet lavet om siden sidste år
Det’ de samme ting vi spiser, det’ de samme ting vi laver
De samme ting i TV, de samme julegaver
Samme pengeproblemer, det er dyrt og hårdt
Udelukkende overtrukne kontokort
Overflod og fråds med familie og med venner
Samvittigheden klares med en U-landskalender
Det’ julefrokosttid, traditionspilleri
Sprutkørsel, utroskab og madsvineri
Vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker
Slankekur i januar, alt det der
Det’ et slid men der er lang tid til næste år
Det’ jul det’ cool, sikke tiden den går

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til Glade jul – dejlige jul

Glade jul – dejlige jul

Glade jul, dejlige jul

Tekst: B.S. Ingemann, 1850
Komponist: Fr. Gruber, ca. 1818

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
– lønlig iblandt os de går!

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
– evig er englenes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
– salig er englenes sang.

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til Et barn er født i Bethlehem

Et barn er født i Bethlehem

Et barn er født i Bethlehem

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1820
Komponist: Tysk visemelodi, ca. 1600

Et barn er født i Bethlehem,
– Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja,
– halleluja!

En fattig jomfru sad i løn
– sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja,
– halleluja!

Han lagdes i et krybberum,
– krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja,
– halleluja!

Og østens vise ofred der
– ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja,
– halleluja!

Forvunden er nu al vor nød,
– al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja
– halleluja!

Guds kære børn vi blev påny,
– blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja,
– halleluja!

På stjernetæpper lyseblå
– lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja
– halleluja!

Guds engle der os lære brat,
– lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja,
– halleluja!

Da vorde engle vi som de,
– vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja,
– halleluja!

Ham være pris til evig tid
– evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja,
– halleluja!

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til Det kimer nu til julefest

Det kimer nu til julefest

Det kimer nu til julefest

Musik: C. Balle, 1850
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1817

Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.

O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky,
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådesbud!

O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld,
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændtes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol!

Nu kom han, patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb,
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.

Kom, Jesus, vær min hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt vor nytårssang!

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til Dejlig er den himmel blå

Dejlig er den himmel blå

Dejlig er den himmel blå

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1810
Komponist: Dansk melodi, ca. 1840

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til Julesange

Julesange

Julesange og julesalmer.

Her finder du inspiration til de sange, som i kan synge, når i danser rundt om juletræet.

Der er en lang tradition i Danmark for at synge julesange og en hel masse gode julesalmer og julesange, som er skrevet af danske komponister.