Nogle af de ældste danske julebøger er f.eks. “Den Store Bastian” (på dansk i 1847) og “Peters Jul” (fra 1866). Når man kalder “Den Store Bastin” for en julebog skyldes det, at bogen faktisk oprindeligt var en tysk læges hjemmelavede julegave til sin lille søn.

Nikolajs store blækhus
Da Heinrich Hoffman, der var læge på et sindssygehospital i Frankfurt, ikke kunne finde en god gave til sin lille dreng i 1844, købte han i stedet et kladdehæfte og skrev/tegnede de kendte beretninger. Da hans venner efterhånden så værket, så overtalte de ham til at lade det udgive.
En af de mest kendte historier begynder på dansk med “På Vesterbro en neger gik”, og herefter følger beretningen om de tre knægte, der driller den sorte dreng med hans hudfarve. Så bliver den store Bastian vred og dypper dem i sit blækhus. I den tyske version er det “Der grosse Nikolas” – altså Sankt Nikolaj, julemandens stamfar, der gør en ende på drillerierne.

Peters Jul
I 1866 udgives “Peters Jul” for første gang, skrevet/tegnet af brd. Krohn og Otto Haslund. Her beskrives den nærmest idelle borgerlige juletræsjul, og vi møder den første danske julemandslignende figur: “Den Gamle Jul”. Han bringer hverken julegaver eller træ, men selveste juleglæden og julestemningen, som breder sig der hvor han har tændt familiens juletræ med et lille lys, som han bærer i hatten. Det gør han naturligvis kun dér, hvor der er artige børn.

Julemandens bog
I Louis Moes’ “Julemandens Bog” fra 1898 møder vi for første gang – på dansk – historien om en person, der kaldes Julemanden, som bor højt mod Nord og som som hver jul kommer med gaver til de artige børn. Moes Julemand fik i øvrigt hjælp til gaveudbringningen af såvel Julenissen som Juleenglen, og kørte på en slags slæde, forspændt med kun en enkelt rén.

Nordmannsgran er indbegrebet af et traditionelt juletræ. Grannålene er flade og bløde samt holder længe på juletræet.

Hvis man gerne vil være lidt trendy med sit juletræ, kan man f.eks. købe en sølvgran. Sølvgranen har blågrønne og sølvfarvede nåle og Sølvgranen bruges ofte som pyntegran i udstillingsvinduer hos handlende.

En anden mulighed er at købe en serbergran som juletræ. En serbergran er nålefast og slankere end de øvrige graner.

Traditionen med et juletræ i stuen fandt vej til Danmark omkring starten af 1800-tallet, hvor det siges, at Wilhelmine Holstein tændte et juletræ for sin datter på det sydsjællandske gods Holsteinsborg. Inspirationen til at bruge et grantræ som juletræ kom fra Tyskland, hvor man i mange år havde brugt et pyntet grantræ i stuen som juetræ.

Traditionen med juletræer bredte sig til hele landet, hvor unge familier fra det bedre borgerskab indførte skikken. En historie beskriver hvorledes Martin Gottlieb Lehmann, der kom fra Tyskland, men var gift med en dansker havde et juletræ i sin lejlighed. Efter sigende vakte det meget opsigt i København hvor folk stimlede sammen foran lejligheden for at se og høre mere om dette mærkelige juletræ.

Juletræet mødte dog modstand. I begyndelsen var de meget kristne familier ganske betænkelige ved den nye trend med at have et juletræ til jul. Den store danske digter Grundtvig skrev bl.a. meget kritisk om juletræet, som han mente var tegn på en udvanding af den kristne tro. Grundtvig tog dog senere selv juletræet til sig, og blev så glad for det, at han skrev digte om sit juletræ. Det samme gjorde digteren Ingemann i 1818:

Og i fortrolighed kvæld, når ovnen ved juletid blusser,
Når til den hellige fest sig glæde de store og små,
Når, o måske, også vi kan barnlige juletræ smykke
Glæde os med de små og legende stille med dem.

De to tekstrækker anvendes således, at 1. tekstrække bruges i de kirkeår, hvis største del ligger på ulige årstal, og 2. tekstrække tilsvarende, når størstedelen ligger på lige årstal.

Advent
Advent betegner tiden før jul. Tiden har oprindeligt et bodspræg, man skulle berede sig til at tage imod Kristus.
I adventstidens tekster tales der ikke kun om at berede sig på jul, men også på Kristi genkomst ved tidernes ende. Derfor har advent i kirken også et andet præg end i den almindelige opfattelse i dag, hvor advent er julen på forskud.

Jul
Julen er den fest, som fejrer Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d. 25. dec., som også kaldes Kristi fødselsdag.

Anden juledag (Skt. Stefans dag)
Her fejres Skt. Stefan (den første kristne martyr) og herved alle, som er døde for troens skyld. Dette formål kan være vanskeligt at forlige med forventningen om en julegudstjeneste.

Nytårsdag
Set med kristne og kirkelige øjne er nytårsdag mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet.

Helligtrekongersdag
Helligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene fra Østerland.

Helligtrekongerstiden
Helligtrekongerstiden har i hvert fald på dens første søndage præg af temaet, at Jesu herlighed åbenbares.

Det er også et krav, at snedybden er mere end 0,5 cm. Det er fint nok, at sneen er faldet flere dage tidligere, bare sneen er der om eftermiddagen den 24. december.

Med DMI’s definition på en hvid jul har der faktisk kun været i alt ni gange hvid jul siden 1900 i Danmark, og det bevirker, at der statistisk går i gennemsnit 12 år imellem en hvid jul. De ni år med landsdækkende hvid jul var:

Julen 1915 – snefaktor 4
Julen 1923 – snefaktor 2
Julen 1938 – snefaktor 3
Julen 1956 – snefaktor 1
Julen 1969 – snefaktor 2
Julen 1981 – snefaktor 5
Julen 1995 – snefaktor 2
Julen 2009 – snefaktor 3
Julen 2010 – snefaktor 4

I 1915, 1923 og i 1981 faldt der sne over store dele af Danmark på selve juleaften, endda som snestorm i 1915 og 1923.

Chancen for en landsdækkende hvid jul i Danmark er derfor faktisk kun 8 % i gennemsnit. Men det er da klart at foretrække med en rigtig landsdækkende hvid jul.

Musik: Otto Teich
Tekst: Margrethe Munthe

På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød det er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter.”
og de danser lystigt rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil i nu se at komme væk,
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kigger efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis i ikke holder op;
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og hopper et par gange,
og en, to, tre, så er de væk.

Musik og tekst: MC Einar

Det skete i de dage i november engang
At de første kataloger satte hyggen igang

Det’ jul det’ cool det’ nu man hygger sig bedst
Det’ julebal i Nisseland, familiernes fest
Med fornøjet glimt i øjet trækker folk i vintertøjet
Til den årlige folkevandring op og ned af Strøget
Der bli’r handlet, pakket ind og der bli’r købt og solgt
Tøsne, snot i næsen det er pissekoldt
Det er vinter, man forventer vel lidt kulde og sne
Men det’ da klart at så’n en sag må komme bag på DSB
Intet vrøvl har de forsvoret, det’ de helt sikre på
Men ved den første rim på sporet går møllen i stå
Folk de tripper, skælder ud og ser på deres ure
Og sparker efter invalide ynkelige duer
Der er intet man kan gøre, de sure buschaufførere
Gør det svært at praktisere julehumør
“Gå så tilbage, for helvede!”, råber stodderen hæst
Men det’ jul det’ cool, det’ nu man hygger sig bedst

Det’ jul det’ cool, gran og lirekasser
Der er mænd der sælger juletræer på alle åbne pladser
Tolv bevægelige nisser og en sort mekanisk kat
I et vindue ud mod Strøget trækker flere tusinde watt
Kulørte gavepakker i kulørte juleposer
Selv i Bilka og Irma og i alle landets busser
Er der ægte julestemning og gratis brunekager
Der er hylder fyldt med hygge, der er hygge på lager
Og hos damerne i Illum kan man få det som man vil
“Kontant eller på konto, hr? Skal prisen dækkes til?”
De smiler og er flinke, mest for fruerne i minke
Og gi’r gode råd om alt fra sexet undertøj til sminke
Og vi andre fattigrøve vi kan gå i Dalle Valle
Der er damerne så flinke at de smiler pænt til alle
Der’ en masse tøj i kassen, der helt sikkert passer
Det’ jul det’ cool, gran og lirekasser

Det’ jul det’ cool, kig dig lidt omkring
Femten tusind mennesker i Magasin
De har våde lædersko, de har halstørklæder på
De har overfrakker, gavepakker, masser de skal nå
Men de hygger sig, selvfølgelig gør de det
Plasticstjerner, plasticgran og plasticsne
Sætter stemning i system og det’ så nemt og nul problem
Og køb blot julestuens julesæt med fire fine cremer
Eller sukkerkrukker, pyntedukker, pænt, mondænt og ganske smukt
Og søde sæt med proptrækker, glas og øloplukker
Fra en skjult højtalerinstallation
“Et barn er født i Bethlehem” i Hammondorgelversion
Vi’ traditionsbundne folk i traditionernes land
Så vi hygger os lisså’ fint vi kan
Og særligt uundværlige det’ er Magasin
Det’ jul det’ cool, kig dig lidt omkring

Jamen du godeste er det allerede jul
det’ cool, sikke tiden den går
Der er intet lavet om siden sidste år
Det’ de samme ting vi spiser, det’ de samme ting vi laver
De samme ting i TV, de samme julegaver
Samme pengeproblemer, det er dyrt og hårdt
Udelukkende overtrukne kontokort
Overflod og fråds med familie og med venner
Samvittigheden klares med en U-landskalender
Det’ julefrokosttid, traditionspilleri
Sprutkørsel, utroskab og madsvineri
Vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker
Slankekur i januar, alt det der
Det’ et slid men der er lang tid til næste år
Det’ jul det’ cool, sikke tiden den går

Tekst: B.S. Ingemann, 1850
Komponist: Fr. Gruber, ca. 1818

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
- lønlig iblandt os de går!

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
- evig er englenes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
- salig er englenes sang.

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
- fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1820
Komponist: Tysk visemelodi, ca. 1600

Et barn er født i Bethlehem,
- Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja,
- halleluja!

En fattig jomfru sad i løn
- sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja,
- halleluja!

Han lagdes i et krybberum,
- krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja,
- halleluja!

Og østens vise ofred der
- ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja,
- halleluja!

Forvunden er nu al vor nød,
- al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja
- halleluja!

Guds kære børn vi blev påny,
- blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja,
- halleluja!

På stjernetæpper lyseblå
- lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja
- halleluja!

Guds engle der os lære brat,
- lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja,
- halleluja!

Da vorde engle vi som de,
- vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja,
- halleluja!

Ham være pris til evig tid
- evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja,
- halleluja!

Musik: C. Balle, 1850
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1817

Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.

O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky,
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådesbud!

O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld,
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændtes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol!

Nu kom han, patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb,
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.

Kom, Jesus, vær min hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt vor nytårssang!

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1810
Komponist: Dansk melodi, ca. 1840

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Her finder du inspiration til de sange, som i kan synge, når i danser rundt om juletræet.

Der er en lang tradition i Danmark for at synge julesange og en hel masse gode julesalmer og julesange, som er skrevet af danske komponister.

Om den traditionelle danske julemiddag
Der er mange traditioner forbundet med julemiddagen og hver familie har deres egen idé om hvordan det perfekte julebord ser ud indenfor rammerne af den traditionelle julemad. En rigtig dansk jul skal være en gammeldags jul, hvor juletræet med dets pynt, sangene og maden spiller sammen til at levere den ultimative julehygge.

Julemiddagen er ifølge traditionen ande-, gåse- eller kalkunsteg gerne fyldt med æbler og svesker. Den oprindelige danske julesteg var faktisk flæskesteg. I nyere tid blev Mortensgåsen båret med over i julemåltidet, og senere er gåsen af mange blevet erstattet af and.

Flæskestegen ser man ikke meget som hovedbestanddel i julemaden på juleaften mere. Kalkun er endnu engang blevet ganske populær julemad. Kalkun er billig og mager mad, som holder sig godt.

Typisk suppleres kødet med rødkål og traditionelle brunede kartofler med æbler og svesker til middagen. Til dessert byder traditionen Ris a’ l’a mande med kirsebærsovs. En mandel puttes i Ris a’la manden, og den der får mandlen får en ekstra mandelgave.

Rens anden og gnid den både inden- og udvendigt med salt og peber. Fyld anden med både æble og svesker.

Læg anden på bradepandens rist med brystet nedad og steg ca. 1 time ved 180 grader C.

Tag anden ud, vend den og hæld ande-bouillon over. Steg videre ved 200 grader C i 1/2 – 1 time til den er mør.

Tag anden ud, dæk den med folie og et klæde. Lad den trække ca. 20 min. før anden parteres.

Tilbered en let og jævnet sovs med ande-bouillon.

Ingredienser:
ca. 3000 gram and
Salt og peber
5 Madæbler, renset vægt
10 Svesker, uden sten

Vær proaktiv og reager på de gode idéer du får til julegaver uanset hvornår på året du får dem. Så bliver det legende let at købe alle julegaverne og du kan nyde julen til fulde. Hvis du ikke kan nå at købe julegaven når du får idéen så skriv den ned.

Julegaver behøver ikke at være dyre, det er nemlig tanken der tæller. Den der modtager gaven bliver rørt hvis den er personlig og du har tænkt over julegaven til netop den person.

Julemanden er en stor og tyk mand med et langt hvidt skæg og en hjertelig latter. På juleaften tager julemanden af sted på sin slæde trukket af 9 rensdyr med Rudolf i spidsen. Fra sin kane deler julemanden gaver ud til de artige børn i verden.

På juleaften kravler julemanden ned igennem skorstenen for at lægge gaver under træet eller i julesokkerne. Når julemanden ikke har travlt på juleaften, så bor julemanden sammen med sine nisser og laver alt legetøjet, som skal deles ud. Der er ikke konsensus om, hvor julemanden faktisk bor.

Julemanden er delvist baseret på Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk biskop (nu en helgen), der var kendt for at dele gaver ud til de fattige.

Oprindeligt var han klædt i grønt, som det traditionelle juletræ og en af julens farver.

Julemandens adresse:
Mange danske børn skriver hvert år breve til julemanden, hvor de fortæller hvad de ønsker sig til jul. De fleste breve ender hos julemanden i Nuuk, hvor der arbejder mange frivillige, der sørger for at besvare de mange breve fra børnene på vegne af julemanden.
Skriv til julemanden på følgende adresse:

Julemanden
Box 1615
3900 Nuuk
Grønland

Senere blev mange andre juledekorationer udbredt at bruge. Nu blev det f.eks. populært at have juledekorationer som glanspapir, kulørt silkepapir eller juledekorationer, der kunne indeholde søde sager såsom nødder, kager og rosiner.

I dagens Danmark bruger vi alle mulige forskellige juledekorationer. Her er et udpluk:

Julelys
Det har været tradition helt tilbage i tiden og til i dag, at pynte juletræet med julelys på sin plads i stuen. Det kan spores tilbage til 1600-talllet. Julelysene på juletræet symboliserer liv og glæde i en ellers mørk vintertid.

Engle
Engle har været brugt helt tilbage til 1880’erne som juledekoration. Jule-engle forbindes traditionelt med den kristne kultur, men kendes også fra andre religioner f.eks. jødedommen, buddhismen, islam og hinduismen hvor englelignende væsner ofte bruges som sendebude.

Flettede hjerter
Flet-hjerter som juledekorationer er en dansk juletradition. En af de første, der tog flettede julehjerter til sig var H. C. Andersen, og det var endda før flettede julehjerter rigtigt var blevet tradition.

Glaskugler
Glaskugler og glasperler går også langt tilbage i tiden som juledekorationer. I dag bruges de store, blanke kugler af tynd plastik eller glas.

Glimmer og lametta
Lametta er navnet på de helt tynde kobberlignende tråde, der i dag mest laves af papir (men i gamle dage faktisk var lavet af kobber). Lametta lægges på træet som juledekorationer og skaber reflekser i grenene. Det kaldes også glimmer eller englehår.

Andre eksempler på juledekorationer er guirlander, glansbilleder, julespil og mussetrapper.

Du kan finde masser af gratis julebilleder på nettet eller købe julemotiver i boghandler og stormagasiner op til julen.

Du kan i dag finde julebilleder i alle afskygninger. Julebillederne kan være små og enkle eller store og farverige. Julekort producenterne har mange designere ansat, der sender nye julebilleder på gaden hver eneste jul.

Nogle af de mest populære julebilleder rammer en gammeldags og nostalgisk tone med kælke, nisser og store tykke julemænd med rød-hvide frakker.