tirsdag, april 12th, 2011

Juledekorationer

Juledekorationer har en lang og stolt historie helt tilbage til de gamle julemarkeder i 1600-tallet. Dengang var det især selve julemaden, man brugte som juledekorationer dvs. sukkerstænger, honningkager og andet juleslik.

Senere blev mange andre juledekorationer udbredt at bruge. Nu blev det f.eks. populært at have juledekorationer som glanspapir, kulørt silkepapir eller juledekorationer, der kunne indeholde søde sager såsom nødder, kager og rosiner.

I dagens Danmark bruger vi alle mulige forskellige juledekorationer. Her er et udpluk:

Julelys
Det har været tradition helt tilbage i tiden og til i dag, at pynte juletræet med julelys på sin plads i stuen. Det kan spores tilbage til 1600-talllet. Julelysene på juletræet symboliserer liv og glæde i en ellers mørk vintertid.

Engle
Engle har været brugt helt tilbage til 1880’erne som juledekoration. Jule-engle forbindes traditionelt med den kristne kultur, men kendes også fra andre religioner f.eks. jødedommen, buddhismen, islam og hinduismen hvor englelignende væsner ofte bruges som sendebude.

Flettede hjerter
Flet-hjerter som juledekorationer er en dansk juletradition. En af de første, der tog flettede julehjerter til sig var H. C. Andersen, og det var endda før flettede julehjerter rigtigt var blevet tradition.

Glaskugler
Glaskugler og glasperler går også langt tilbage i tiden som juledekorationer. I dag bruges de store, blanke kugler af tynd plastik eller glas.

Glimmer og lametta
Lametta er navnet på de helt tynde kobberlignende tråde, der i dag mest laves af papir (men i gamle dage faktisk var lavet af kobber). Lametta lægges på træet som juledekorationer og skaber reflekser i grenene. Det kaldes også glimmer eller englehår.

Andre eksempler på juledekorationer er guirlander, glansbilleder, julespil og mussetrapper.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.