tirsdag, maj 17th, 2011

Julemanden

Julemanden uddeler gaver til de artige børn når det bliver juleaften. Julemanden har i de andre lande et andet navn f.eks. Santa Claus (USA), Father Christmas (England), Jultomten (Sverige) og Julenissen (Norge), Babbo Natale (Italien) og Weihnachtsmann (Tyskland).

Julemanden er en stor og tyk mand med et langt hvidt skæg og en hjertelig latter. På juleaften tager julemanden af sted på sin slæde trukket af 9 rensdyr med Rudolf i spidsen. Fra sin kane deler julemanden gaver ud til de artige børn i verden.

På juleaften kravler julemanden ned igennem skorstenen for at lægge gaver under træet eller i julesokkerne. Når julemanden ikke har travlt på juleaften, så bor julemanden sammen med sine nisser og laver alt legetøjet, som skal deles ud. Der er ikke konsensus om, hvor julemanden faktisk bor.

Julemanden er delvist baseret på Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk biskop (nu en helgen), der var kendt for at dele gaver ud til de fattige.

Oprindeligt var han klædt i grønt, som det traditionelle juletræ og en af julens farver.

Julemandens adresse:
Mange danske børn skriver hvert år breve til julemanden, hvor de fortæller hvad de ønsker sig til jul. De fleste breve ender hos julemanden i Nuuk, hvor der arbejder mange frivillige, der sørger for at besvare de mange breve fra børnene på vegne af julemanden.
Skriv til julemanden på følgende adresse:

Julemanden
Box 1615
3900 Nuuk
Grønland

Category: jul
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.