Posts Tagged ‘jul’

juni 21st, 2011
Kommentarer lukket til Julebøger

Julebøger

Der findes mange gode gamle og nye julebøger.

Nogle af de ældste danske julebøger er f.eks. “Den Store Bastian” (på dansk i 1847) og “Peters Jul” (fra 1866). Når man kalder “Den Store Bastin” for en julebog skyldes det, at bogen faktisk oprindeligt var en tysk læges hjemmelavede julegave til sin lille søn.

Nikolajs store blækhus
Da Heinrich Hoffman, der var læge på et sindssygehospital i Frankfurt, ikke kunne finde en god gave til sin lille dreng i 1844, købte han i stedet et kladdehæfte og skrev/tegnede de kendte beretninger. Da hans venner efterhånden så værket, så overtalte de ham til at lade det udgive.
En af de mest kendte historier begynder på dansk med “På Vesterbro en neger gik”, og herefter følger beretningen om de tre knægte, der driller den sorte dreng med hans hudfarve. Så bliver den store Bastian vred og dypper dem i sit blækhus. I den tyske version er det “Der grosse Nikolas” – altså Sankt Nikolaj, julemandens stamfar, der gør en ende på drillerierne.

Har du styr på a-kasse regler – nogle akasser har rabatter på bøger

Peters Jul
I 1866 udgives “Peters Jul” for første gang, skrevet/tegnet af brd. Krohn og Otto Haslund. Her beskrives den nærmest idelle borgerlige juletræsjul, og vi møder den første danske julemandslignende figur: “Den Gamle Jul”. Han bringer hverken julegaver eller træ, men selveste juleglæden og julestemningen, som breder sig der hvor han har tændt familiens juletræ med et lille lys, som han bærer i hatten. Det gør han naturligvis kun dér, hvor der er artige børn.

Julemandens bog
I Louis Moes’ “Julemandens Bog” fra 1898 møder vi for første gang – på dansk – historien om en person, der kaldes Julemanden, som bor højt mod Nord og som som hver jul kommer med gaver til de artige børn. Moes Julemand fik i øvrigt hjælp til gaveudbringningen af såvel Julenissen som Juleenglen, og kørte på en slags slæde, forspændt med kun en enkelt rén.

maj 18th, 2011
Kommentarer lukket til Kirkens kalender i juletiden

Kirkens kalender i juletiden

Julen ligger fast, mens påskedag kan ligge mellem d. 22. marts og d. 25. april. Folkekirken har fastlagte rækker af bibellæsninger til kirkeårets helligdage (tekstrækkerne er aftrykt bag i salmebogen).

De to tekstrækker anvendes således, at 1. tekstrække bruges i de kirkeår, hvis største del ligger på ulige årstal, og 2. tekstrække tilsvarende, når størstedelen ligger på lige årstal.

Advent
Advent betegner tiden før jul. Tiden har oprindeligt et bodspræg, man skulle berede sig til at tage imod Kristus.
I adventstidens tekster tales der ikke kun om at berede sig på jul, men også på Kristi genkomst ved tidernes ende. Derfor har advent i kirken også et andet præg end i den almindelige opfattelse i dag, hvor advent er julen på forskud.

Jul
Julen er den fest, som fejrer Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d. 25. dec., som også kaldes Kristi fødselsdag.

Anden juledag (Skt. Stefans dag)
Her fejres Skt. Stefan (den første kristne martyr) og herved alle, som er døde for troens skyld. Dette formål kan være vanskeligt at forlige med forventningen om en julegudstjeneste.

Nytårsdag
Set med kristne og kirkelige øjne er nytårsdag mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet.

Helligtrekongersdag
Helligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene fra Østerland.

Helligtrekongerstiden
Helligtrekongerstiden har i hvert fald på dens første søndage præg af temaet, at Jesu herlighed åbenbares.

Især i vintermånederne op til jul føler mange sig ensomme, og der kommer godt gang i de danske dating sider henover julen. Hvis du også sidder og tripper efter at finde kærligheden kan du finde en oversigt med de bedste dating sider her.

april 12th, 2011
Kommentarer lukket til Juledekorationer

Juledekorationer

Juledekorationer har en lang og stolt historie helt tilbage til de gamle julemarkeder i 1600-tallet. Dengang var det især selve julemaden, man brugte som juledekorationer dvs. sukkerstænger, honningkager og andet juleslik.

Senere blev mange andre juledekorationer udbredt at bruge. Nu blev det f.eks. populært at have juledekorationer som glanspapir, kulørt silkepapir eller juledekorationer, der kunne indeholde søde sager såsom nødder, kager og rosiner.

I dagens Danmark bruger vi alle mulige forskellige juledekorationer. Her er et udpluk:

Julelys
Det har været tradition helt tilbage i tiden og til i dag, at pynte juletræet med julelys på sin plads i stuen. Det kan spores tilbage til 1600-talllet. Julelysene på juletræet symboliserer liv og glæde i en ellers mørk vintertid.

Engle
Engle har været brugt helt tilbage til 1880’erne som juledekoration. Jule-engle forbindes traditionelt med den kristne kultur, men kendes også fra andre religioner f.eks. jødedommen, buddhismen, islam og hinduismen hvor englelignende væsner ofte bruges som sendebude.

Flettede hjerter
Flet-hjerter som juledekorationer er en dansk juletradition. En af de første, der tog flettede julehjerter til sig var H. C. Andersen, og det var endda før flettede julehjerter rigtigt var blevet tradition.

Glaskugler
Glaskugler og glasperler går også langt tilbage i tiden som juledekorationer. I dag bruges de store, blanke kugler af tynd plastik eller glas.

Glimmer og lametta
Lametta er navnet på de helt tynde kobberlignende tråde, der i dag mest laves af papir (men i gamle dage faktisk var lavet af kobber). Lametta lægges på træet som juledekorationer og skaber reflekser i grenene. Det kaldes også glimmer eller englehår.

Andre eksempler på juledekorationer er guirlander, glansbilleder, julespil og mussetrapper.

april 9th, 2011
Kommentarer lukket til Julenisserne.dk – Alt om julen

Julenisserne.dk – Alt om julen

Her har du en hyggelig og sjov juleside for hele familien. Julenisserne.dk er en af Danmarks mest populære julesider hvor du kan finde alt, hvad du skal bruge for at fejre danskernes foretrukne højtid. Har du brug for nye idéer til julegaver, gode julesange eller jule-opskrifter, så finder du det hele her!